Hvorfor Mahabba, og er der brug for Mahabba?
v. Niels Peder Nielsen

Hertil vil jeg svare ja, af flere indlysende grunde, som fremgår af følgende beskrivelse af Mahabba.

Muslimers migration til de vestlige kristne lande og kulturer

I løbet af de sidste 30 år er muslimer migreret rundt i verden, og de lokale muslimske samfund vokser.
I England er der 1.800 moskeer og 2,7 millioner muslimer.
I USA forventes den muslimske befolkning at blive mere end fordoblet i de næste 20 år.
Alle europæiske lande har store kontingenter af muslimer i alle større byer, og det skønnes, at der i Danmark lever ca 250.000 muslimer, og i hele Europa forventes den muslimske befolkning at overstige 58 millioner inden 2030, hvilket udgør 8% af befolkningen.
Mange mennesker føler sig fremmedgjorte i forhold til muslimerne omkring dem, og er enten bange for at provokere dem, eller er måske vrede over den voksende ’islamisering’ i deres byer.
Men uanset, så er der en stor mulighed for kristne til at erkende, at Gud har bragt mange muslimer til vores lande, muslimer, der seriøst ønsker at lære Gud at kende, eller er desperate efter at opleve en følelse af at høre til og finde et formål med deres liv.

Muslimer, Bibelen og de kristne

Bibelen fascinerer mange muslimer.
Mest på grund af den udvidede forklaring på, hvem Isa er (Jesus i Koranen), hans kloge ord, hans indsigt i menneskets natur, samfund, venlighed, kærlighed, tilgivelse og Guds magt – for ikke at nævne de mange mirakler, han gjorde.
Billedet af Guds ubetingede kærlighed i Kristus er en attraktiv undervisning for mange muslimer, der er bekymrede over guds (Allahs) handling over for dem.

Udover det får mange muslimer åbenbaringer i drømme eller direkte af Jesus, der henvender sig til dem, og som ofte fører til konvertering.

Men også kristendommens appel til velgørenhed er vigtig i den proces.
En flygtning fra et arabisk land modtog hjælp fra nogle kristne, og han sagde: “Vi kommer her og vi modtager intet fra muslimerne – de kristne er de eneste, der tager sig af os. Jeg ved intet om din religion, men jeg vil blive en kristen.”

Når muslimer ser på kristne, opdager de ofte, at de kristne er et ejendommeligt folk, og at der er noget særligt ved dem: fællesskab, samtale, kærlighed og venskab.

Dr. Duane Alexander Miller (der har en kandidatgrad i teologi) beskriver i sin ph.d om hvorfor mange konverterer fra islam til kristendom. Han hævder følgende hovedårsag:

Bibelen og dens tale om Jesus.

Jesu lære og lignelser er overbevisende.

Jesus var en yderst talentfuld lærer, og hans lignelser og kloge ord har evnen til at indprente sig til en persons sind, selv efter kun at have hørt det en gang. 

Jesu indsigt i menneskets natur, samfund, venlighed, kærlighed, tilgivelse og Guds magt – for ikke at nævne de mange mirakler, han gjorde – er overbevisende for et stort antal muslimer.

Drømme og mirakler. 

Ofte – i drømme eller direkte – ser muslimer Jesus, men det medfører ikke altid konvertering. Dog åbner det ofte en ”forespørgselsvej”, som undertiden fører til konvertering.

Mange muslimer oplever at Jesus gør mirakler i form af helbredelser, dæmonuddrivelser etc.

Mahabba.dk

Mahabba.dk er inspireret af Mahabba.uk, der siden 2005 har arbejdet for, at kristne i lokale kirker kunne påvirke livet for almindelige muslimer omkring dem, og gennem vedvarende ugentlig bøn fra tusinder af kristne og lokale kirkeledere i enhed, inspireret af materialer og ressourcer, er Mahabba et positivt og levedygtigt alternativ til aktuelle reaktioner som frygt, apati eller endda vold pga. uvidenhed.

Ordet mahabba betyder kærlighed på arabisk, og Mahabba er vokset fra at være et lokalt fænomen i Oxford (UK), til at blive et nationalt og internationalt netværk, og Mahabba er nu etableret i flere europæiske lande bl. a. Belgien, Danmark og England, og der er interesse i ni andre lande, også udenfor Europa.

Mahabba.dk er et netværk af mennesker, der ønsker at opmuntre, hjælpe og ressource Kristi kirke til at opbygge broer af kærlighed til muslimer og muslimske samfund omkring dem, og hvor de klart og følsomt forklarer Jesus for dem.

Mahabbavisionen

Vedvarende bøn.
Mahabba blev født i bøn, og vi ser bøn som brændstof til den fortsatte udvikling af denne vision.

Kærlighed til muslimer.
Mahabba går ind for at leve et liv med kærlighed og venlighed over for muslimer.

Mobilisering af alm. ”hverdags” kristne.
Historisk set har engagement i forhold til muslimer været forbeholdt ‘specialister’, men i Mahabba-grupperne er der kristne, der ressourcer og støtter alm kristne til et engagement.

Arbejder for styrkelse af enhed blandt kirkeledere

Mahabba tilbyder materialer og kurser til alle uanset konfession, og har eget forlag med forskelligt materiale, som støtte arbejdet med at møde muslimer i øjenhøjde. Se HER

Vækst af troende.
Vi sigter mod at mentorere nye troende, konvertitter, fra alle baggrunde og oplære dem til at blive katalysatorer, som deler deres tro og vokser i dynamiske lokale tjenester.
Vi tror, at kirkeledere er de bedste til at motivere deres menigheder til at nå muslimer, og derfor anbefaler vi, at enhver Mahabba-gruppe involverer kirkeledere for at fremme tillid og ansvarlighed i den lokale Mahabba-gruppe, og de behøver ikke selv at være eksperter på islam.

Når det er sagt, så viser erfaringerne, at det er vigtigt at finde en tillidvækkende lokal netværksprimusmotor, som bliver tovholder for gruppen og samtidig er kontaktperson til det samlede nationale arbejde.

Praktiske forhold i mødet med muslimer

Mahabba ønsker at møde muslimer og deltage i dialog med dem, og det kan være en givende oplevelse, men det er vigtigt at gøre det med respekt og åbenhed. Her er nogle generelle råd:

Vis Respekt for Kulturelle Forskelle.
Muslimer kommer fra forskellige kulturer og samfund, så det er vigtigt at være bevidst om og respektere forskelle i skikke, traditioner og adfærd.

Lær om Islam:
En grundlæggende viden om islam og dens grundlæggende lære kan være nyttig for at forstå deres perspektiver og tro. Dette kan også bidrage til mere meningsfulde samtaler.

Åbenhed og Nysgerrighed:
Vær åben og nysgerrig i dine samtaler, og vær villig til at lytte. Spørgsmål kan være en god måde at vise interesse og lære mere om deres synspunkter.

Fælles Interesser:
Identificer fælles interesser eller aktiviteter, der kan være et grundlag for at opbygge relationer. Dette kan være sport, kunst, mad eller andre fælles interesser.

Respekt for Religion:
Vis respekt for deres tro og praksis, selvom du måske ikke deler dem. Undgå at generalisere eller stereotype muslimer baseret på enkelte handlinger eller opfattelser.

Følg Sociale Normer:
Når du deltager i sociale sammenhænge, som f.eks. besøger et muslimsk hjem eller deltager i en muslimsk fest, er det en god idé at være opmærksom på de sociale normer og respektere dem.

Opbygning af Tillid:
Tillid er afgørende for enhver relation. Tag dig tid til at opbygge tillid gennem gentagne positive interaktioner.

Respekt for moden:
Nogle muslimer kan praktisere en mere konservativ påklædning og adfærd. Vis respekt for disse valg og undgå at påtvinge dine egne normer.

Husk, at muslimer er en mangfoldig gruppe, og der kan være store variationer i praksis og overbevisninger. Det vigtigste er at være åben, respektfuld og villig til at lære fra hinanden.

Mahabba har et kald til bøn og lokalgruppedannelse.

Vi ser Mahabba-konceptet som en enestående mulighed for et økumenisk fællesskab i vores fælles kald til mission blandt muslimer i Danmark.
Visionen for Mahabba er at få kristne fra forskellige kirker, trossamfund og missionsforeninger til at mødes til bøn for muslimerne og i dette forum lade Gud vække kreative tanker og visioner til at nå muslimerne med evangeliet og elske muslimerne til tro på Jesus.
Mahabba i England har udviklet 3 meget gode og uddybende redskaber til at hjælpe i forskellige sammenhænge og her i Danmark supplerer vi med Al Masira

Venskab først kursus.
Et kursus på seks sessioner, og som gør det muligt for kristne at nærme sig deres muslimske venner med tillid. (Se senere omtale)

Joining the family.
Er kursus, et initiativ til at hjælpe kirker i Vesten til at forstå, elske, udruste og lære af Kristne med muslims baggrund

Come follow me.

Et dybtgående discipelskursus for nye troende med muslimsk baggrund. Det hjælper dem med at vokse og få en stærk identitet som Jesu efterfølgere. (Oversat til mange sprog)

Al Massira.
Al Masirabetyder rejsen, og er bibelundervisning i afsnit fra det Gamle Testamente og det Nye Testamente.
Filmdelen er ca 40 minutter, der efterfølges af spørgsmåls ark + flere sider med bibeltekst og forklaring til hvert afsnit.
Al Masira er et godt redskab til undervisning i Bibelen for mennesker, der kommer fra en muslimsk baggrund, men som kan bruges af alle uanset baggrund.
Er oversat til mange forskellige sprog.

Lokalgrupper

En lokalgruppe kan typisk organisere regelmæssig bøn for muslimer i byen, opmuntre eksisterende bedetjenester i lokale kirker, afholde kurser for at udruste folk til at nå muslimer, rådgive om, hvordan man kan drage omsorg for dem, der vælger at følge Jesus, arbejde for og sammen med muslimer, og arrangere fælles begivenheder, der fremmer bedre forståelse mellem muslimer og kristne.

Det er vigtigt at invitere personer enkeltvis ind i en Mahabba bedegruppe, gøre gruppen kendt og fortsat være åben og inviterende.
Prøv at få støtte fra lokale kirkeledere, og inviter folk fra forskellige lokale kirker til at deltage.
Det er godt, hvis man kan opbygge et team.

Nogle Mahabba-grupper mødes ugentligt, andre hver måned. Frekvensen er op til jer, men det er godt at være vedholdende i bøn.

Mahabbas lokale kerneværdier

Vi tror, at kirkeledere er de bedste folk til at motivere deres menigheder til at nå muslimer.
De, der gør det, behøver ikke nødvendigvis selv at være eksperter på islam, og derfor er det klogt, at enhver Mahabba-lokalgruppe involverer kirkeledere så meget som muligt i ledelsen for at fremme fællesskab, accept og ansvarlighed i den lokale Mahabba-gruppe.

Når det er sagt, så viser erfaringerne også, at det er meget vigtigt at finde en tillidvækkende lokal netværks primusmotor, som bliver tovholder for gruppen og samtidig er kontaktperson til det samlede nationale arbejde.

Valget af en sådan lokal leder er en vigtig brik for at Mahabba kan lykkes og blive en succes.

Mahabba er et bedefællesskab for kristne fra forskellige kirker og fællesskaber.

Bed derfor ud fra motivationen – Guds kærlighed til muslimer
Bed om, at flere må få øjnene op for missionen blandt muslimer. 

Bed for arbejdet blandt muslimer i det lokale område.

Bed både nationale og internationale bønner for Islam, og vi ser for os lokalgrupper, der har fokus på:

Mahabbagruppens 4 grundsten:

  1. Kaldet

Kald personer enkeltvis ind i en Mahabba bedegruppe

Gør gruppen kendt og invitere nye mennesker til at deltage i dig

  1. Støtten

Sørg for at få støtte fra lokale kirkeledere

Inviter folk fra forskellige lokale kirker til at deltage, da Mahabba fungerer bedst som en aktivitet i en bredere sammenhæng i dit område, ikke kun din lokale kirke

  1. Byg team

Udpeg en – eller bedre – to eller tre personer til at koordinere bedemøderne og andre aktiviteter, som senere kommer til

  1. Regelmæssighed

Find en rytme for møderne i den lokale Mahabba bedegruppe

(Nogle Mahabba-grupper mødes ugentligt, nogle gange hver måned. Frekvensen er op til jer, men det er godt at være vedholdende i bøn)

VenskabFørst kurser

(Sammenstillet af Poul Martin Aalling Nielsen, Silkeborg)

Hvad er et VenskabFørst – kursus?

Det er et kursusforløb i seks dele, der hver tager ca. to timer hver gang +  en felt tur til en lokal moske.

Kurset udruster lokale kristne til at være trygge i mødet med muslimer.
Det kan være naboer, kollegaer, studie kammerater eller andre.
Det giver kompetence til at bygge gode solide venskaber, og måske de første skridt i at tale og vidne om tro.

Der er opgaver undervejs – de bliver udleveret.

Hver deltager får udleveret en arbejdsbog.

Kurset forløbet er en samling af videoklip, vidnesbyrd, undervisning og gruppesamtaler.

Videomaterialet er optaget i Oxford, England.

Hvem er kurset for?

Kurset er for enhver gruppe af troende kristne uafhængig af aldersgruppe og baggrund.

Det kræver ingen forkundskaber om Islam eller muslimske kulturer.

Kurset er meget fleksibelt, der kan være 4-12 i en gruppe. Eller en større gruppe op til 50 deltagere.

Hvad er målsætning for kurset?

Kurset er ikke et altomfattende kursus om islam som religion, islam historie eller kultur, eller om dagsaktuelle emner. Kurset vil berøre alle disse emner, men fokus er på muslimerne som mennesker.

Det gælder specielt om hvordan vi forstår dem bedre, bygge gode stærke venskaber og dele vores største kærligheds gave som er Jesus selv.

Hovedformålet med kurset er:

”At udruste kristne med vision, tryghed og færdigheder til at blive stærke venner med muslimer. At kristne lever kærligheden i holdninger, handlinger og ord, og deler evangeliet med dem når venskabet er modent til det.”

Kurset kan deles i tre delmål:

1 En positiv holdning til sine muslimske naboer i Danmark.

Blive klar over egen følelse og holdning over for islam og vinde over frygt og fordomme.

Kunne skille mellem islam som religion og muslimer som mennesker.

Sætte pris på muslimske venner og deres kultur.

Være motiveret til at elske, tjene og dele evangeliet med muslimer.

Være opmuntret af de mange muslimer ud over hele verden der kommer til at kende Jesus.

Forvente at Gud vil virke i muslimske venners liv, og bede tålmodigt om at det må ske.

2 Relevant kundskab om islam og muslimske kulturer.

Relevant kundskab om islam og kulturer, så alle deltagerne kan:

Få en grundlæggende forståelse af islamisk historie, tro og praksis.

Finde ud af muslimske samfund i Danmark og lokalsamfundet.

Få kendskab til og forståelse af muslimsk kultur, medregnet folkeislam.

Være overbevist om at muslimer har behov for at forstå Jesus og hvorfor evangeliet, de gode nyheder er for dem.

Forstå behovene for Jesus troende fra muslimsk baggrund og vide hvordan vi kan hjælpe dem.

Få kendskab til bøger, materialer og uddannelse som kan hjælpe os til at dele evangeliet med muslimer.

3 Færdigheder til at gå ind i venskaber og kunne være vidner.
Færdigheder til at gå ind i venskaber og være vidner, så deltagerne kan:

Være i stand til at vurdere både sin egen og muslimske kulturer i Guds perspektiv.

Kunne bygge broer af ægte, varige venskaber med muslimer. Venskaber der lever Guds kærlighed i gerninger, handlinger og ord.

Lære at praktisere forskellige måder at forklare evangeliet, i samtaler om tro som muslimer vil forstå og ikke bliver stødt af.

Være udrustet til at svare på indvendinger fra muslimer mod evangeliet, på et grundlæggende niveau.

Have selvtillid til at snakke med lokale muslimer ved at gå over dørtærsklen i en moske og møde lederen der.

Det bliver understreget meget i kurset at venskabet ikke må udnyttes som missions metode. Vi må fortjene ven titlen før vi deler evangeliet.

Hvordan er kurset bygget op?

Uge 1 Islam og muslimer

Uge 2 Muslimske værdier og kulturer.

Uge 3 Vores muslimske venner.

Uge 4 Gode nyheder for vores muslimske venner.

Besøg i moske

Uge 5 Måder at dele evangeliet.

Uge 6 Hvad bliver de næste skridt.

Strukturen.

Gruppesamlingen har en rytme mellem lærestof og respons, med fire eller fem runder.

Lærestoffet bliver præsenteret i videoklip og bliver fulgt op af respons og gruppesamtaler.

4 trin til at begynde et kursusforløb (Venskab Først)

I det følgende møder du nogle gode grunde til at du skulle engagere dig og involvere dig i et Venskab Først kursus.

Beslut dig for at afholde et Venskab Først kursus
At afholde dette kursus kan blive livsforvandlende for mange i synet på mission blandt muslimer fordi kurset giver en stor og omfattende indsigt i den islamiske kultur.

Find personer, som du tror vil have stor glæde af kurset og som er positiv overfor mødet med Islam og muslimerne
Kurset er på en måde ”selvkørende” på grund af dens systematiske opbygning, og du skal blot lede gennem punkterne i lederhæftet, elevhæftet og videoundervisningen.

Venskab Først kurset er en helt ny ressource til at udstyre kristne med vision, selvtillid, færdigheder og ressourcer til at blive venner med muslimer og til at dele den største kærlighedsgave, som er Jesus Kristus selv, en opgave, som alle kristne med interesse for mission kan deltage i.

Kurset indeholder seks sektioner for kristne fra alle samfundslag, og sigter mod at give dem:
En positiv holdning til deres muslimske naboer i Danmark.

Relevant viden om islam og den muslimske kultur.

Tilstrækkelige færdigheder til at starte i personligt venskab og vidne.

Det kan bruges i hjemmegrupper, i lokale kirker, kristne grupper på universiteter eller større seminarforsamlinger på lejre og stævner og kursets indhold afvikles over 6. uger med følgende indhold

Uge 1: Islam og muslimer

Uge 2: Muslimske værdier og kultur

Uge 3: Vores muslimske venner

Uge 4: Godt nyt til vores muslimske venner

Uge 5: Måder at vidne på

Uge 6: Næste skridt

Køb kursuspakken
Du modtager en kursuspakke med en ledervejledning, studiemanual (på dansk) og mulighed for at streame en tilhørende videoundervisning, der er med danske undertekster.

Køb det her

Fortæl det videre til dem du kender
Kør det med din nuværende gruppe eller reklamer for det i andre kristne sammenhænge.

Tip til kursusforløbet

Få folk til at møde op
Hvis du planlægger at køre kurset i en del af din omgangskreds, vil folk naturligt dukke op.
Men hvis du planlægger at gøre det for en ny gruppe eller ved en særlig begivenhed, er det vigtigt at gøre det så let for folk at komme derhen som muligt. Her er nogle ideer, som er velafprøvet i andre Mahabbasammenhænge:

Variation er livets krydderi Prøv at invitere folk fra forskellige baggrunde med forskellige ideer og forskellige tanker. Kurset fungerer bedst, når der er en blandet gruppe til at diskutere ideer og tanker.
Jo mere varieret gruppen er, jo rigere er diskussionen. En venlige opfordring Du vil altid få flere til at dukke op, hvis de bliver spurgt personligt. Så uanset om du tænker på, hvem du skal invitere eller allerede har en gruppe i tankerne, er den bedste tilgang en personlig invitation. Beslut dig for, hvem du ønsker skal deltage i kurset, og spørg dem personligt – ansigt til ansigt, hvor det er muligt.
”Medie”- tilgangen
Der kan være flere mennesker, der ønsker at være med til et kursus, end du er klar over; folk, der er opmærksomme på problematikker i tilknytning til Islam, og her kan ”medie” – tilgangen være en god hjælp, f.eks., at du deler indbydelse og indhold på bl.a. de sociale medier, og f.eks. at du lægger det på din Facebook-væg, eller inviterer personer fra din lokale kirke eller ungdomsforening.
Det er ikke den mest effektive  måde, men der kan på den konto dukke personer op, du måske ikke forventer og som gerne vil deltage i din gruppe.

Regelmæssighed
Livet er travlt, og tiden er dyrebar. Så det er afgørende at få timingen rigtig for kurset. Hvis de seks sektioner er uregelmæssige eller for spredte, vil folk glemme, hvornår den næste sektion er og derved miste momentum.
Vi anbefaler, at du mødes ugentligt til de seks sessioner.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Vælg et centralt sted, der er let at komme til og fra. Det skal være tilgængeligt og behageligt. Folk har brug for et sted, hvor de vil føle sig fri til at tale ærligt om deres tanker og følelser.

Overvej mad
Når folk kombinerer Venskab Først med et måltid, vil du opleve, at flere mennesker dukker op, og de er mindre tilbøjelige til at droppe ud. Folk finder ud af, at de har gavn af kurset og  ikke kun af kurset, men også af fællesskabet.

Det handler om at hjælpe andre i gang
Jo mere nidkære vi er for, at folk skal være med i gruppen, jo større er chancen for at man melder sig til kurset. Så arbejd med sproget, så det er letforståeligt og attraktivt at hjælpe, ressource og informere.

Kurset er tænkt til at hjælpe folk med at nå ud til deres muslimske venner og kolleger, samtidig med, at de får en bedre forståelse af, hvordan Gud bruger multikulturen og indvandringen til at ”forkynde” evangeliet til jordens ender.

Kurset handler ikke om at fremme enkeltpersoners ideer, planer eller tjenester, men snarere en mulighed for at opdage og pleje de frø, Gud har plantet i deltagernes hjerter, længe før de hørte om Venskab Først.

Kort sagt handler Venskab Først-oplevelsen om at “hjælpe” deltagerne på deres rejse, og ressourcepakken Venskab Først hjælper dem med at forstå mere af, hvad der foregår, og til at opdage, at de har en rolle at spille i, hvad Gud gør.

Det gør ikke noget, at deltagerne føler sig utilstrækkelige eller dårligt udrustede, for  VenskabFørst hjælper deltagerne i kurset til at begynde der, hvor de er , og hjælper dem på en rejse til et sted, hvor de kan give et stille og tydeligt vidnesbyrd om Kristus og til at lære, hvordan Gud møder muslimer i dag.
Held og lykke med kurset

Medie- og forlagsvirksomhed

Mahabba.dk har PT tre officielle medier, som man bruger, og et forlag:

www.mahabba.dk  (Nyheder og info)
www.mahabbaadmin.dk  (Organisation, vedtægter, økonomi og forlag)
https://www.facebook.com/groups/208263606773908/?ref=bookmarks  (Nyheder m.m.)
Forlag: Mahabba: Tryk HER

Download indholdet som en folder i A4 eller A3-format